Ford kæmper ikke kun med svigtende indtjening på elbiler. Den amerikanske bilgigant mangler også tusindvis af hænder til værksteder og fabrikker, og det gælder selv ved en løn, som mange vil kalde usædvanligt høj.
I podcasten Office Hours: Business Edition fortæller Fords topchef Jim Farley, at selskabet lige nu har mindst 5.000 ubesatte mekanikerstillinger. Problemet er ikke manglende vilje til at betale, men manglen på folk med de rette kvalifikationer.
Ifølge Farley er Ford klar til at betale op mod 120.000 dollar om året til mekanikere. Omregnet svarer det til cirka 770.000 kroner.
Det er et lønniveau, der normalt ville vække opsigt. Men hos Ford er det ikke nok til at løse rekrutteringskrisen. Tværtimod peger direktøren på, at USA generelt mangler folk med praktiske og tekniske færdigheder.
“Vi er på spanden i det her land. Der er mere end 1 million ledige stillinger til alt fra VVS’ere over beredskabsfolk til fabriksarbejdere, elektrikere og lastbilchauffører,” siger Jim Farley i podcasten.
Udmeldingen sætter ord på et bredere problem på det amerikanske arbejdsmarked, hvor mange brancher kæmper om de samme faglærte medarbejdere. Det gælder ikke kun bilindustrien, men også en række andre erhverv, hvor arbejdet kræver erfaring, specialviden og ofte flere års oplæring.
For Ford handler det heller ikke om at finde hvilken som helst mekaniker. Selskabet søger medarbejdere med meget specifikke kompetencer, og det gør opgaven endnu sværere. Ifølge Jim Farley tager det eksempelvis fem år at lære at afmontere en dieselmotor i mærkets mest populære pickup-modeller i USA.
Det betyder, at Ford ikke bare kan slå en stilling op og forvente, at kandidaterne står i kø. Den type erfaring tager tid at opbygge, og når efterspørgslen samtidig er høj i flere brancher, bliver konkurrencen om de dygtigste medarbejdere hård.
Farley peger også på, at problemet rækker langt ud over Ford selv. Alene inden for fabriksarbejde var der ifølge den seneste officielle opgørelse 400.000 ledige stillinger i august. Det understreger, at manglen på arbejdskraft ikke er et isoleret problem hos én bilproducent, men en del af en større udvikling.
Samtidig rummer situationen et tydeligt paradoks. Mens Ford mangler mekanikere i USA, er bilindustrien flere steder under pres og skærer ned. Det gælder også i Europa, hvor Fords nu selvstændige datterselskab i år har fyret fabriksansatte i tusindvis.
Baggrunden er ifølge tidligere meldinger fra selskabet den svage efterspørgsel på elbiler. Særligt de Volkswagen-baserede modeller Capri og Explorer har ikke fået den modtagelse, Ford havde håbet på. Salget ligger under forventningerne, og det har tvunget virksomheden til at tilpasse produktionen.
Det efterlader Ford i en vanskelig balance. På den ene side mangler koncernen specialiserede medarbejdere til bestemte funktioner. På den anden side er dele af forretningen presset af et marked, hvor elbiler ikke sælger i det tempo, producenten havde regnet med.
Ford har i forvejen erkendt, at selskabet taber mange penge på hver eneste elbil, der bliver solgt. Derfor bliver manglen på kvalificeret arbejdskraft endnu et problem i en tid, hvor bilproducenter både skal håndtere teknologisk omstilling, hård konkurrence og usikker efterspørgsel.
“Det selvom Jim Farley angiveligt står klar med en årsløn på henved 120.000 dollar til hver eneste mekaniker.”
Det ændrer dog ikke ved hovedpointen. Selv en løn tæt på en million kroner om året er ikke nødvendigvis nok, hvis de rette folk ganske enkelt ikke findes i tilstrækkeligt antal. For Ford er udfordringen derfor ikke kun økonomisk. Den handler også om adgang til den arbejdskraft, der skal holde både værksteder og produktion kørende.