EU-Kommissionen lægger op til endnu en opblødning af unionens klimapolitik på energi- og brændstofområdet. Denne gang handler det om at lette presset på europæiske virksomheder, som ifølge Bruxelles kæmper med konkurrenceevnen i mødet med globale rivaler.
Fredag fremlagde Kommissionen et nyt reformudspil for emissionshandelsordningen, ETS, som i praksis betyder, at tempoet i de planlagte CO2-reduktioner bliver sat ned markant i de kommende årtier.
Baggrunden er et længerevarende og massivt pres fra store europæiske erhvervsorganisationer, der har advaret mod, at de nuværende tidsfrister og krav er for hårde for industrien.
Indtil nu har den årlige nedskæringsprocent for udledninger i kvotesystemet ligget fast på 4,3 procent. Med det nye forslag vil EU-Kommissionen sænke tempoet til 3,1 procent fra 2031 og videre ned til 1,7 procent fra 2036.
Det er endnu et tegn på, at EU i stigende grad forsøger at balancere sine klimamål med hensynet til økonomi, arbejdspladser og social stabilitet.
Den ansvarlige klimakommissær, Wopke Hoekstra, afviser dog, at EU dermed opgiver sine grønne ambitioner. Ifølge ham skal ændringerne ses som en måde at hjælpe virksomhederne gennem omstillingen på, uden at de langsigtede mål bliver opgivet.
“Reformen forandrer kvotehandelssystemet til en investeringsmaskine, der vil sikre penge til den grønne omstilling,” siger Wopke Hoekstra om udspillet ifølge DR.
Kommissionen fastholder samtidig, at de mere lempelige rammer fortsat er forenelige med EU’s overordnede klimamål for 2040. Målet er fortsat en reduktion på 90 procent af CO2-udledningen.
Ud over den længere tidshorisont vil EU også forsøge at afbøde konsekvenserne for de virksomheder, der bliver ramt af ordningen. Det skal blandt andet ske gennem ekstra støtte til såkaldte grønne investeringer, som skal hjælpe industrien med at omstille produktionen.
Det er ikke første gang, at Bruxelles trækker i håndbremsen på klimaområdet kort før nye regler skal slå igennem. EU har allerede valgt at udskyde den del af det kommende ETS2-system, som direkte kan mærkes af privatbilister, med et år.
ETS2 er det nye kvotesystem, der blandt andet skal omfatte brændstof til vejtransport og opvarmning. Netop den del har været stærkt omdiskuteret, fordi den kan føre til højere priser for almindelige forbrugere.
I EU-systemet er der en reel bekymring for, at nye afgifter på brændstof kan udløse kraftige prisstigninger ved tankstationerne. Kommissionen frygter ifølge kildeteksten, at benzinprisen i værste fald kan stige til 24 kroner pr. liter.
Bekymringen handler ikke kun om økonomi, men også om politisk og social uro. Særligt i Frankrig er der frygt for, at højere brændstofpriser kan skabe voldsomme reaktioner blandt pendlere og bilister, som i forvejen er presset af leveomkostningerne.
Også i Danmark kan effekten blive mærkbar. Tidligere beregninger fra den danske regering har vist, at det nye system vil gøre benzin mindst 1,09 kroner dyrere pr. liter sammenlignet med niveauet i december 2023.
For diesel er regnestykket endnu højere. Her lyder vurderingen, at prisen vil stige med 1,17 kroner pr. liter alene som følge af afgifterne.
Dermed står EU i et velkendt dilemma: På den ene side skal unionen levere på sine klimamål og reducere udledningerne markant. På den anden side risikerer for hurtige og dyre tiltag at ramme både industriens konkurrenceevne og borgernes privatøkonomi.
Det nye udspil viser, at Kommissionen i stigende grad forsøger at købe sig tid. For virksomhederne betyder det mildere krav i en længere periode. For bilisterne betyder det foreløbig, at den mest følsomme del af ETS2 ikke bliver indført så hurtigt som først planlagt.
Spørgsmålet er nu, om den politiske opbremsning bliver nok til at dæmpe modstanden, eller om EU igen må justere kursen, når de konkrete konsekvenser af de nye klimaafgifter bliver tydeligere i medlemslandene.