Engelske elbil-ejere går en dyrere hverdag i møde. Regeringen i London har lagt op til at indføre en kilometerbaseret afgift for elbiler fra april 2028, og dermed forsvinder endnu en af de økonomiske fordele ved at vælge strøm frem for benzin eller diesel.
Forslaget har været igennem flere ændringer undervejs. Det skyldes især massiv kritik af, hvordan ordningen skal fungere i praksis, og hvor meget administration den vil kræve af både bilejere og myndigheder.
Selv efter justeringerne står én ting dog klart: Det bliver mærkbart dyrere at være elbilist i England.
Så meget kan regningen lyde på
Efter de nuværende planer skal en elbil, der kører 15.000 kilometer om året, betale omkring 2.500 danske kroner i rene afgifter. Og det stopper ikke der.
Regeringen lægger op til, at afgiften skal stige år for år. Den første regulering er planlagt til april 2029, hvilket betyder, at regningen hurtigt kan vokse for de bilister, der bruger bilen meget i hverdagen.
For ejere af plug-in-hybrider bliver afgiften sat lavere. Her vil prisen være cirka det halve. Til gengæld betaler de fortsat almindelige brændstofafgifter, når bilen kører på benzin eller diesel.
Regeringen har ændret planen efter kritik
Det oprindelige forslag mødte så hård modstand, at regeringen har været nødt til at rette til flere gange. Blandt andet vil man ikke længere kræve, at elbil-ejere selv indberetter bilens kilometertal én gang om året.
Det punkt skabte særligt problemer for nye biler. I England er nye biler fritaget for syn i de første tre år, og derfor ville kontrollen af kilometertal blive vanskelig at gennemføre i praksis.
Men selv om regeringen har droppet den årlige indberetning, er kritikken langt fra forsvundet.
Boks i bilen og kontrol ved syn
Efter planen skal elbilister installere en boks i bilen, som registrerer hver eneste kilometer. Oplysningerne skal senere bruges til aflæsning og afregning med staten.
Det er netop den del af modellen, der har fået kritikere til at stille spørgsmål ved både privatliv, bureaukrati og kontrol. Samtidig skal synshallerne bruge tid på at registrere, om det kilometertal, systemet regner sig frem til, også stemmer med det, bilen faktisk har kørt.
Ordningen rummer også en anden udfordring for bilejerne. Der er ifølge forslaget ingen mulighed for at få penge tilbage for kilometer, som alligevel ikke bliver kørt. Det gælder også, hvis bilen bliver solgt videre, før den forventede kørsel er nået.
Regeringen i London begrunder ændringen med, at elbilister også skal bidrage til finansieringen af vejnettet og betale for det slid, deres biler er med til at skabe.
Der bliver heller ikke lagt op til særlige rabatter til bilister uden for storbyerne, selv om bilen mange steder er en nødvendighed og ikke et valg.
“På et så afgørende tidspunkt i overgangen til elbiler bør politikerne gøre systemet enklere, mere retfærdigt og lettere at forstå.”
Kritikken kommer blandt andet fra Electric Vehicle Association England, som mener, at de grundlæggende problemer i modellen stadig ikke er løst.
“(De skal) ikke fortsætte med et system, hvor de grundlæggende problemer forbliver uløste,” siger Vicky Edmonds fra organisationen.
Danmark følger udviklingen tæt
Debatten er også relevant herhjemme. I Danmark har regeringen bedt et ekspertudvalg komme med forslag til, hvordan afgifter kan bruges til at håndtere trængsel på vejene.
Det peger i retning af, at en form for kilometerafgift også kan blive aktuel for danske bilister. Diskussionen handler ikke kun om klima og bilvalg, men også om statens indtægter i en tid, hvor flere vælger elbil og dermed betaler mindre i traditionelle brændstofafgifter.
Tidligere beregninger har vist, at staten i Danmark potentielt kan hente op mod 33 milliarder kroner om året, hvis bilister fremover skal betale pr. kørt kilometer.
Det gør den engelske model interessant som pejlemærke. Den viser, hvor hurtigt en afgiftsfri fordel kan blive afløst af en ny regning – og hvor politisk følsomt det er, når grøn omstilling møder behovet for skatteindtægter.