Danmark er langt fremme med elbiler, men infrastrukturen følger ikke helt med alle steder. En ny opgørelse viser, at der fortsat er geografiske huller i det danske ladenetværk, selv om EU har sat klare krav til dækningen langs de vigtigste vejstrækninger.
Reglen er, at der for hver 60 kilometer på hovedveje skal være ladestationer med en effekt på mindst 150 kW. Det krav gælder på EU’s såkaldte TEN-T Core-netværk, som dækker de vigtigste transportkorridorer på tværs af medlemslandene.
På europæisk plan ser udviklingen umiddelbart stærk ud. Ifølge opgørelsen opfylder 79 procent af vejnettet kravene pr. juni 2026. I Vesteuropa er tallet helt oppe på 99 procent. Men de høje procentsatser dækker over, at der stadig findes lokale mangler – også i Danmark.
Det er især i Nordjylland og på Lolland-Falster, at Danmark ifølge miljøorganisationen T&E ikke lever op til kravene. Dermed er der fortsat strækninger, hvor elbilister ikke har den adgang til hurtigladning, som EU-reglerne lægger op til.
Det danske efterslæb skiller sig ikke ud som et enestående problem. Også Sverige og Finland har huller i deres ladenetværk. De største mangler findes dog især i Spanien samt i dele af Central- og Østeuropa, hvor udbygningen flere steder går langsommere.
Norge indgår ikke i opgørelsen, selv om landet ofte bliver fremhævet som et foregangsland for elbiler. Forklaringen er enkel: Norge er ikke medlem af EU og er derfor ikke omfattet af den samme opgørelse. Det samme gælder Storbritannien, som heller ikke er med, fordi landet står uden for EU og dermed ikke skal leve op til de samme krav.
Selv om der stadig er huller på kortet, vurderer T&E, at opgaven ikke nødvendigvis kræver en massiv udbygning langs hele motorvejsnettet. Ifølge organisationen vil EU kunne nå 90 procent af målet for antallet af ladestandere ved at bygge eller opgradere blot 70 strategisk placerede ladestationer.
Det peger på, at udfordringen i høj grad handler om placering og kapacitet – ikke kun om at sætte flest mulige ladere op. For elbilister er det afgørende, at hurtigladning findes dér, hvor behovet opstår på de lange ture, og at stationerne faktisk leverer den effekt, som bilerne og trafikken kræver.
T&E peger samtidig på, at den største del af opladningen fortsat sker hjemme. Det gælder i carporte, indkørsler og på villaveje, hvor mange elbilejere lader bilen op i de timer, hvor den alligevel holder stille. Derfor mener organisationen også, at debatten om elbiler ikke kun bør handle om motorvejsladere.
Der er ifølge T&E også behov for mere viden om tovejsopladning, hvor bilen kan sende strøm tilbage til huset, bedre information om den mest hensigtsmæssige opladning i løbet af døgnet og større gennemsigtighed i priserne ved de offentlige ladestandere.
Lucien Mathieu, chef for bilindustrien hos T&E, siger:
“I dag behøver elbilister ikke at rejse langt for at finde en offentlig oplader. EU’s opladningsmål fungerer efter hensigten og har muliggjort en enorm vækst på elbilmarkedet.”
Han peger dog samtidig på, at arbejdet langt fra er færdigt. For selv om antallet af ladestandere vokser, er det ikke nok i sig selv, hvis brugervenligheden halter, eller hvis priserne er svære at gennemskue.
“Men der er stadig udfordringer omkring brugervenlighed og manglende prisgennemsigtighed,” siger Lucien Mathieu.
Det efterlader Danmark i en lidt todelt situation. På den ene side er elbilen for alvor blevet en del af hverdagen for mange danskere, og den overordnede udvikling i Europa går hurtigt. På den anden side viser opgørelsen, at der stadig er områder herhjemme, hvor infrastrukturen ikke matcher ambitionerne.
For bilisterne er det især vigtigt på de lange stræk, hvor adgang til hurtigladning kan være forskellen på en problemfri tur og unødvendig ventetid. Og netop derfor bliver de sidste huller i ladenettet mere end bare prikker på et kort. De bliver et spørgsmål om, hvor godt elbilen reelt fungerer i hele landet – ikke kun i de største byer og langs de mest trafikerede korridorer.