Alkohol, mørke og manglende hjelm går igen i en stor del af de mest alvorlige ulykker på el-løbehjul. Det viser en ny svensk undersøgelse fra Chalmers University of Technology og Trafikverket, som har gennemgået dødsulykker med el-løbehjul, elcykler og almindelige cykler i perioden 2016 til 2024.
Konklusionen er klar: Alkohol spiller en langt større rolle i dødsulykker på el-løbehjul end i de to andre grupper.
Ifølge forskerne var alkohol involveret i 44 procent af dødsulykkerne på el-løbehjul. Til sammenligning gjaldt det 27 procent af dødsulykkerne på elcykel og 13 procent på almindelig cykel.
Undersøgelsen bygger i alt på 204 dødsulykker i Sverige. Heraf var 18 på el-løbehjul, 34 på elcykel og 150 på almindelig cykel. Blandt de 18 dødsulykker på el-løbehjul var otte af de dræbte førere påvirket af alkohol.
Meget høje promiller blandt de dræbte
Det er ikke kun andelen af alkoholrelaterede ulykker, der vækker opsigt. Forskerne peger også på, at promillen hos de dræbte el-løbehjulskørere ofte var meget høj.
Blandt de påvirkede førere lå medianpromillen på 1,8. Det er markant over den svenske promillegrænse for spirituskørsel i bil, som er 0,2. I Sverige regnes spirituskørsel som grov fra 1,0 promille.
Det billede understøtter forskernes vurdering af, at mange undervurderer risikoen ved at tage et el-løbehjul efter alkohol. Selv små ujævnheder i vejen kan være nok til at udløse et styrt, når reaktionsevne og balance er svækket.
Ifølge Marco Dozza, professor i aktiv sikkerhed og trafikantadfærd ved Chalmers, er problemet, at mange ikke opfatter el-løbehjulet som et køretøj med samme risici som andre transportmidler.
“Alkohol og løbehjul er en rigtig dårlig cocktail.”
Ingen af de dræbte bar hjelm
Undersøgelsen peger også på et andet gennemgående problem: Hjelmen manglede i samtlige dødsulykker på el-løbehjul.
Ingen af de dræbte el-løbehjulskørere bar hjelm. Blandt dræbte på elcykel og almindelig cykel brugte kun omkring hver fjerde hjelm. Hovedskader var samtidig den hyppigste dødsårsag i alle tre grupper.
Det gør hjelmspørgsmålet centralt i debatten om sikkerhed på små elektriske køretøjer. For el-løbehjul er det især vigtigt, fordi mange ulykker sker som soloulykker, hvor føreren vælter uden at være i direkte sammenstød med andre trafikanter.
Weekender og nattetimer skiller sig ud
Forskerne fandt tydelige forskelle mellem de tre trafikantgrupper. Ved dødsulykker på almindelige cykler var medianalderen 71 år, og ulykkerne skete ofte på hverdage i forbindelse med sammenstød med biler.
For el-løbehjul så mønstret anderledes ud. Her var medianalderen 47,5 år, og ulykkerne skete især i weekenderne, om aftenen og om natten. De fleste var soloulykker.
Det peger på, at el-løbehjul i højere grad indgår i fritids- og nattelivstrafik end almindelige cykler. Netop den sammenhæng kan være med til at forklare, hvorfor alkohol fylder så meget i de alvorligste ulykker.
Sverige nævner ikke Danmark, men tallene er svære at overse
Undersøgelsen handler alene om Sverige og siger ikke direkte noget om danske forhold. Alligevel er det oplagt at se resultaterne i en dansk sammenhæng.
Danmark og Sverige ligner hinanden på flere punkter, når det gælder bytrafik, brug af cykler og udbredelsen af små elektriske køretøjer. Derfor er det nærliggende, at udfordringerne også kan ligne hinanden, særligt i de større byer, hvor el-løbehjul ofte bruges sent på dagen og efter byture.
Undersøgelsen dokumenterer ikke, at danske dødsulykker følger samme mønster. Men den giver et stærkt fingerpeg om, hvilke risikofaktorer der bør få opmærksomhed: alkohol, manglende hjelm og kørsel i mørke.
Private el-løbehjul fylder mest i de alkoholrelaterede dødsulykker
Et af de mest opsigtsvækkende fund i undersøgelsen handler om, hvilke løbehjul der er involveret. Næsten ni ud af ti alkoholrelaterede dødsulykker på el-løbehjul skete på private køretøjer.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi en stor del af den offentlige debat i flere år har handlet om udlejningsløbehjul. Her kan operatører indføre natlukning, sænke hastigheden eller bruge tekniske begrænsninger.
Private el-løbehjul er langt sværere at regulere med den type værktøjer. Derfor peger forskerne på, at der kan være behov for andre løsninger, hvis antallet af alvorlige ulykker skal ned.
Marco Dozza arbejder blandt andet med sensorteknologi, der kan registrere usikker kørsel i realtid. Tanken er, at et løbehjul i nogle tilfælde skal kunne reagere, før føreren styrter.
Forskerne understreger dog samtidig, at teknologi ikke kan stå alene. Regler og teknik kan hjælpe, men adfærd og vaner spiller mindst lige så stor en rolle.
“El-løbehjul ikke må behandles som et ufarligt stykke legetøj, især ikke når alkohol, mørke og manglende hjelm blandes.”
Det er den overordnede konklusion fra forskerne bag undersøgelsen. Og selv om tallene er svenske, rammer advarslen en debat, som også er relevant på danske cykelstier og byveje.