En af de mest omtalte forbindelser mellem ungarsk politik og kinesisk industri har fået et nyt og opsigtsvækkende kapitel.
Den tidligere ungarske udenrigs- og handelsminister Péter Szijjártó forlader politik og tiltræder nu i en toppost hos den kinesiske elbilproducent BYD. Jobskiftet kommer kort tid efter, at han som minister var blandt de centrale kræfter bag den statslige støtte til selskabets store fabriksprojekt i Szeged.
Det ungarske projekt har en værdi på omkring 6 milliarder kroner, men byggeriet er siden blevet udskudt. Samtidig er fabrikken havnet i modvind på flere fronter, og netop derfor vækker ansættelsen stærke reaktioner i Ungarn og uden for landets grænser.
Szijjártó, der er 47 år, får ifølge kildeteksten rollen som global chef for eksterne relationer og nye forretningsområder hos BYD. Dermed går han direkte fra en central politisk rolle til en ledende stilling i den virksomhed, som han tidligere var med til at sikre omfattende offentlig støtte.
Det er især fraværet af en karensperiode, der gør sagen politisk sprængfarlig. I praksis betyder det, at en tidligere minister i Ungarn kan gå direkte fra regeringskontoret til en topstilling i en virksomhed med store interesser i landet.
Den nye ungarske premierminister Péter Magyar retter hård kritik mod sin forgænger. På sociale medier beskylder han den tidligere minister for i realiteten at have varetaget kinesiske interesser, mens han sad i regeringen.
Han skriver blandt andet: “Den eneste forskel fra tidligere er, at Péter Szijjártó fremover ikke vil blive betalt af det ungarske folk for det samme “arbejde”, men af sin egentlige arbejdsgiver”.
Ansættelsen falder på et tidspunkt, hvor BYDs satsning i Ungarn allerede er under pres. Europa-Kommissionen har siden 2025 undersøgt, om den ungarske stats milliardstøtte til projektet er i strid med EU’s konkurrenceregler. Sagen handler om, hvorvidt støtten har givet BYD en urimelig fordel på det europæiske marked.
Det gør ikke sagen mindre følsom, at EU i forvejen har skærpet blikket på kinesiske bilproducenter og deres adgang til det europæiske marked. Flere europæiske aktører har advaret om, at statsstøttede kinesiske virksomheder kan lægge et voldsomt pres på den europæiske bilindustri.
Parallelt med den politiske og juridiske debat er der også rejst alvorlig kritik af forholdene omkring byggeriet i Szeged. Organisationen China Labor Watch har advaret om stærkt kritisable arbejdsforhold på byggepladsen.
Ifølge uafhængige rapporter arbejder kinesiske migrantarbejdere op til 14 timer om dagen uden fridage. Der er også meldinger om, at flere arbejdere har fået frataget deres pas. Samtidig oplyser kildeteksten, at to personer alene i 2026 er omkommet i forbindelse med arbejdet på fabrikken.
De oplysninger har givet sagen en langt bredere betydning end et almindeligt jobskifte mellem politik og erhvervsliv. Kritikken handler nu både om habilitet, statsstøtte, arbejdsforhold og Europas forhold til Kina.
BYDs fabrik i Szeged blev oprindeligt fremhævet som et vigtigt industriprojekt for Ungarn. For regeringen under Viktor Orbán passede investeringen ind i en strategi om at tiltrække store kinesiske virksomheder og styrke landets rolle i den europæiske elbilproduktion.
Men udviklingen har gjort projektet mere kontroversielt. Udskydelsen af fabrikken, EU’s undersøgelse og beskyldningerne om slavelignende forhold har ændret billedet markant. Derfor bliver Szijjártós skifte til BYD også læst som mere end et karriereskridt. For kritikere er det et symbol på, hvor tæt forbindelsen mellem ungarsk politik og kinesiske interesser er blevet.
Den nye ungarske regering har lovet at gennemgå de mange aftaler med kinesiske virksomheder i landet. Der er dog ikke noget i kildematerialet, der tyder på, at produktionen i Szeged nødvendigvis bliver stoppet helt.
Sagen rammer samtidig ned i en bredere europæisk debat om afhængighed, industripolitik og sikkerhed. For mens flere lande ønsker investeringer og arbejdspladser, vokser bekymringen for, om prisen bliver for høj, hvis udenlandske statsstøttede selskaber får for stor indflydelse.
Det er den debat, der nu er blevet skærpet af, at en tidligere minister går direkte ind i ledelsen hos den virksomhed, han selv var med til at åbne døren for.