Opel står midt i en ny og markant spareøvelse, hvor ansatte i Tyskland nu bliver tilbudt millionbeløb for frivilligt at forlade virksomheden. Baggrunden er et voksende pres på økonomien og et ønske fra moderselskabet Stellantis om at skære yderligere i de faste omkostninger.
Det gælder især udviklingscentret i Rüsselsheim, som historisk har været et af de vigtigste tekniske knudepunkter for det tyske bilmærke. Her vil Stellantis reducere antallet af ingeniører til omkring 1.000 inden årets udgang.
Det er et markant fald for en afdeling, der tidligere var blandt Opels absolutte styrkepositioner. Da PSA-koncernen overtog Opel fra General Motors, havde udviklingsafdelingen omkring 7.000 medarbejdere. I dag er tallet ifølge tyske medier faldet til lidt over 1.600.
Kan ikke fyre ansatte før 2029
Ledelsen kan imidlertid ikke bare gennemføre almindelige fyringsrunder. De nuværende overenskomster og jobsikkerhedsaftaler betyder, at egentlige afskedigelser er udelukket frem til 2029.
Derfor forsøger Opel i stedet at få medarbejdere til selv at sige op. Det sker med fratrædelsespakker i en størrelse, der understreger, hvor vigtigt det er for koncernen at få skåret organisationen ned hurtigt.
For nogle ansatte ligger tilbuddet omkring 2 millioner kroner. For andre, især yngre ingeniører, findes der modeller uden egentligt loft, og det betyder, at den samlede kompensation i teorien kan overstige 3,3 millioner kroner.
Flere modeller skal få folk til at gå frivilligt
Stellantis har sammensat flere forskellige ordninger for at gøre en frivillig afgang mere attraktiv. Ældre medarbejdere kan vælge en tidlig pensionering, hvor de får 75 procent af deres tidligere bruttoløn i op til tre år.
En anden model giver 36 måneder med 75 procent af lønnen hver måned kombineret med en kontant bonus på knap en kvart million kroner. Ordningerne er målrettet højtuddannede medarbejdere, som ellers sidder i faste stillinger med stærk beskyttelse.
Hos de ansattes fagforeninger vækker udviklingen stor bekymring. Nedskæringerne i Rüsselsheim bliver beskrevet som dybt alvorlige, fordi de rammer selve kernen i det, Opel traditionelt har været kendt for: teknisk udvikling og ingeniørarbejde.
Flere opgaver flyttes ud af Tyskland
Samtidig er Opel i gang med at miste flere af de opgaver, der tidligere blev løst internt i Tyskland. Stellantis samler i stigende grad udviklingsarbejde på større fælles centre i Frankrig og Italien.
Det betyder, at Opel ikke længere selv udvikler og producerer centrale komponenter som motorer, aksler, styretøj og bremsesystemer. De områder, der bliver tilbage i Rüsselsheim, er blandt andet karosseri, lys, sæder og batteriudvikling til kommende elbiler.
Også testanlægget i Dudenhofen bliver ramt. Anlægget skal efter planen udlejes til andre, fordi Stellantis vurderer, at Opel ikke længere har brug for hele kapaciteten selv.
Officielt fastholder koncernledelsen, at man fortsat har en langsigtet forpligtelse over for Opel. Internt er stemningen dog ifølge oplysninger fra Tyskland præget af frustration og opgivenhed blandt medarbejderne.
Mange frygter, at mærket bliver reduceret til en langt mindre og mindre selvstændig enhed, når jobsikkerhedsaftalen udløber i 2029. Samtidig florerer der meldinger om, at kinesiske Leapmotor, som Stellantis ejer 20 procent af, på sigt kan få en større rolle i udviklingen og leveringen af Opels modelprogram.
Også i Danmark er Opel langt fra tidligere tiders styrke
Udviklingen i Tyskland kommer på et tidspunkt, hvor Opel også kæmper med sin position på flere markeder. I Danmark er mærket langt fra den rolle, det tidligere havde som et af de mere synlige navne i nybilsalget.
Tesla har allerede overgået Opels 38 år gamle salgsrekord herhjemme, og i første halvdel af 2026 blev der kun indregistreret 652 nye Opel-personbiler i Danmark. Det svarer til 0,8 procent af det samlede danske marked for nye personbiler.
Det understreger, at presset på mærket ikke kun handler om interne omstruktureringer, men også om en svækket markedsposition i en bilbranche, der er under hastig forandring. For Opel handler de kommende år derfor ikke kun om at spare, men også om at bevise, at mærket fortsat har en selvstændig rolle i Stellantis-koncernen.