En bil fra midten af 00’erne kan i praksis være et sikrere sted at sidde end en helt ny model fra 2026. Ikke fordi den gamle bil nødvendigvis beskytter bedre ved et sammenstød, men fordi føreren bliver mindre distraheret under kørslen.
Det er konklusionen i en ny svensk test fra Vi Bilägere, som har undersøgt, hvor hurtigt bilister kan løse helt almindelige opgaver bag rattet. Resultatet er opsigtsvækkende: Testens bedste bil var en 20 år gammel Volvo V70.
Her kunne føreren klare alle opgaver inden for 300 meter. I den modsatte ende af feltet lå den nye Mazda CX-60, som nåede at tilbagelægge 1.372 meter, før føreren fandt frem til den ønskede funktion.
Små opgaver kræver for meget opmærksomhed
Testen handler ikke om klassiske crashtests eller bilernes sikkerhedsudstyr. Den retter i stedet blikket mod noget mere hverdagsnært: Hvor meget opmærksomhed det kræver at betjene bilens funktioner, mens man kører.
Deltagerne skulle blandt andet justere klimaanlægget og skifte radiokanal. Opgaverne blev udført på en nedlagt landingsbane, så testen kunne gennemføres uden modkørende trafik og andre risici.
Ifølge Vi Bilägere har svenskerne gennemført denne type opmærksomhedstest siden 2022. Deres vurdering er, at udviklingen går den forkerte vej, og at nye biler år for år er blevet mere distraherende at bruge.
Det centrale problem er, at funktioner, som tidligere blev styret med fysiske knapper, i dag ofte er flyttet ind i store touchskærme og digitale menuer. Det kan gøre selv simple handlinger mere tidskrævende, fordi føreren skal kigge væk fra vejen i længere tid.
Den gamle Volvo vandt på enkel betjening
Den 20 år gamle Volvo V70 skilte sig ud ved at have en enkel kabine med få digitale elementer. Kombinationen af fysiske knapper og en lille skærm gjorde det lettere for føreren hurtigt at finde de rigtige funktioner.
Det gav bilen en klar fordel i testen. Hvor nyere biler krævede flere tryk, undermenuer og længere tid med øjnene væk fra vejen, kunne opgaverne i Volvoen løses mere direkte.
Vi Bilägere oplyser, at hver bil blev testet af to bilister. Begge fik på forhånd en gennemgang af, hvor betjeningselementerne sad, og hvordan de skulle bruges.
Det skulle afspejle en realistisk situation, hvor en bilist normalt kender sin egen bil, før turen går ud i trafikken. Testen måler derfor ikke, om en bil er svær at forstå første gang, men hvor krævende den er at bruge under kørsel.
Knapper er ikke altid løsningen
Resultatet betyder dog ikke, at alle ældre biler automatisk er bedre indrettet end nye. Svenskerne peger selv på, at fysiske knapper også kan være et problem, hvis der er for mange af dem, eller hvis de er svære at ramme præcist.
Især Volvo-modeller fra de seneste cirka 10 år får kritik for netop det. Her vurderer testerne, at antallet af knapper og deres udformning kan gøre betjeningen mere besværlig, selv om løsningen ikke er fuldt digital.
Dermed peger testen på et bredere spørgsmål om design frem for alder alene. Det afgørende er ikke nødvendigvis, om bilen er ny eller gammel, men hvor intuitivt føreren kan bruge de vigtigste funktioner uden at miste fokus på trafikken.
Det er heller ikke første gang, Vi Bilägere advarer om udviklingen. Allerede i 2023 slog mediet alarm over, at nye biler havde præcis det samme problem.
Den nye test føjer derfor endnu et lag til debatten om moderne bilers kabiner. Mens bilproducenter i stigende grad satser på store skærme og digitale løsninger, peger den svenske undersøgelse på, at teknologien også kan have en pris, hvis den stjæler for meget af førerens opmærksomhed.
For bilister handler det i sidste ende om noget helt grundlæggende: Hvor hurtigt man kan udføre en simpel opgave og få blikket tilbage på vejen. På det punkt viste den gamle Volvo sig at være hurtigere end flere af de nyeste biler på markedet.