EU’s planlagte stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2035 kan få voldsomme konsekvenser for den europæiske bilindustri. En ny rapport vurderer, at op mod 726.000 arbejdspladser kan forsvinde frem mod 2040, samtidig med at industrien risikerer økonomiske tab i størrelsesordenen 430 til 680 milliarder kroner.
Bag analysen står det tyske Fraunhofer Institut i samarbejde med flere tunge aktører i branchen, herunder BMW, Mercedes-Benz samt underleverandørerne Bosch og ZF. Rapporten tegner et alvorligt billede af en industri, der står over for et historisk skifte, men som ifølge analysen ikke er rustet til at gennemføre det uden store omkostninger.
Kernen i problemet er ifølge rapporten, at Europas bilproducenter gennem årtier har investeret enorme summer i udviklingen af forbrændingsmotorer. Når salget af nye fossilbiler stopper i 2035, risikerer en række fabrikker og produktionsanlæg at miste deres værdi, fordi de er bygget op omkring teknologi, der ikke længere må sælges i nye biler.
Det rammer ikke kun bilfabrikkerne selv, men også de mange virksomheder, der leverer dele og komponenter til produktionen. Hele værdikæden omkring den klassiske bilproduktion kan blive presset, hvis overgangen til elbiler sker så hurtigt, som EU lægger op til.
Rapporten peger især på Tyskland som det land, der vil mærke konsekvenserne hårdest. Den tyske bilindustri spiller en central rolle i Europas økonomi, og et stort fald i produktion og beskæftigelse vil derfor kunne mærkes langt ud over landets egne grænser.
Advarslerne fra branchen er ikke nye. Tidligere har toneangivende brancheorganisationer vurderet, at omkring 350.000 job kunne være i fare inden udgangen af 2030. Den nye rapport hæver imidlertid tallet markant og peger på, at mere end dobbelt så mange stillinger kan gå tabt frem mod 2040.
Analysen gør samtidig op med forestillingen om, at nye job i elbil- og batteriproduktion automatisk vil opveje tabene. Ifølge rapporten skaber de nye teknologier ganske vist arbejdspladser i EU, men langt fra nok til at erstatte dem, der forsvinder i den traditionelle bilproduktion. Produktionen af elbiler og battericeller kræver ganske enkelt færre ansatte på fabrikkerne.
Det betyder, at overgangen ikke blot handler om at flytte medarbejdere fra én del af industrien til en anden. En stor del af de job, der forsvinder, vil ifølge rapporten ikke blive erstattet.
Rapporten peger også på, at udfordringerne ikke alene skyldes skiftet fra forbrændingsmotorer til batteridrevne biler. Europas bilproduktion er allerede under pres fra flere sider. Analysen fremhæver blandt andet tungt bureaukrati, høje elpriser og langsommelige tilladelsesprocesser som forhold, der svækker industriens konkurrenceevne.
Samtidig står europæiske producenter over for skarp konkurrence fra kinesiske bilproducenter, som i øjeblikket vurderes at være længere fremme på elbilområdet. Det gør omstillingen endnu vanskeligere for en industri, der både skal investere massivt i ny teknologi og håndtere stigende omkostninger hjemme i Europa.
Rapportens konklusion er klar: Hvis der ikke bliver grebet ind politisk og industrielt, kan Europa miste grebet om centrale teknologier og blive mere afhængig af lande uden for unionen. Forskerne bag analysen advarer direkte: “Uden handling risikerer Europa at blive permanent afhængig af tredjelande for vigtige teknologier,” lyder den klare og bekymrende konklusion fra forskerne bag undersøgelsen.
Dermed bliver debatten om EU’s bilforbud ikke kun et spørgsmål om klima og grøn omstilling. Den handler også om arbejdspladser, industripolitik og Europas økonomiske styrke i de kommende årtier. Hvis rapportens vurderinger holder stik, kan beslutningen om at udfase nye benzin- og dieselbiler blive et af de mest vidtrækkende indgreb i europæisk industri i nyere tid.