Nio har fået en særdeles dyr entré i Norden. Nye regnskabstal fra bilmærkets skandinaviske selskaber viser, at den kinesiske elbilproducent samlet har tabt mere end 1 milliard kroner i regionen over de seneste fem år.
Det største hul findes i Norge, hvor Nio siden etableringen i 2021 har opbygget et samlet underskud på over 1,033 milliarder norske kroner. Samtidig er omsætningen faldet markant, og moderselskabet i Kina har måttet sende flere penge nordpå for at holde driften i gang.
Også i Danmark har satsningen været dyr. Her opgav Nio sidste år at stå for importen selv, men selv efter skiftet til privat importør er forretningen fortsat præget af underskud.
Norge er blevet den dyreste satsning
Norge var et af de første europæiske markeder, hvor Nio for alvor forsøgte at slå igennem. Men regnskabet for Nio Norway AS viser, at satsningen langt fra har udviklet sig som håbet.
Sidste år faldt omsætningen til 341 millioner norske kroner. Det er et fald på 221 millioner norske kroner sammenlignet med året før. Samtidig endte resultatet før skat med et underskud på 255 millioner norske kroner.
Det betyder, at den norske afdeling alene har rundet et samlet underskud på mere end 1 milliard norske kroner siden opstarten. Tallene tegner et billede af en forretning, der fortsat er langt fra at være selvbærende.
I det seneste årsregnskab skriver selskabet: “Virksomheden fortsætter med at tabe penge, men driften understøttes af moderselskabet med nødvendig finansiering”.
Moderselskabet holder hånden under driften
For at sikre den fortsatte drift har Nios kinesiske hovedkontor ydet et internt lån på 250 millioner. Kapitalindsprøjtningen skal blandt andet være med til at holde den daglige drift i gang og finansiere de batteriskiftestationer, som mærket har gjort til en central del af sin strategi.
Netop batteriskiftestationerne har været et af Nios vigtigste salgsargumenter i Europa. Ideen er, at bilister hurtigt kan få skiftet batteriet i stedet for at lade op på traditionel vis. Men infrastrukturen er dyr at etablere og kræver et vist salgsvolumen for at give økonomisk mening.
Det volumen er foreløbig udeblevet i Norge. Siden lanceringen har Nio leveret 3.555 biler på det norske marked. Hovedparten er solgt til private kunder, mens resten især er gået til erhvervskunder, herunder taxikørsel.
Danmark blev opgivet som egenimport
Udviklingen i Danmark har heller ikke været opløftende for den kinesiske producent. Nio valgte efter en periode med røde tal at stoppe sin egen importforretning herhjemme og overlade ansvaret til den private bilimportør Nic. Christiansen.
Før tilbagetrækningen nåede Nio at tabe 40 millioner kroner i 2022. Året efter voksede underskuddet til 64 millioner kroner, og da selskabet i 2024 lukkede ned for egenimporten, efterlod det yderligere et underskud på 48 millioner kroner.
Skiftet til en privat importør har dog ikke ændret billedet afgørende. Den seneste opgørelse for 2025 viser et nyt underskud på 22,7 millioner kroner på det danske marked.
Dermed peger udviklingen på, at Nio fortsat har svært ved at finde fodfæste i Norden, selv om selskabet har forsøgt at justere sin model og reducere sin direkte eksponering i Danmark.
Pres fra markedet og høje omkostninger
Nios udfordringer i Norden kommer på et tidspunkt, hvor konkurrencen på elbilmarkedet er blevet markant hårdere. Flere kinesiske mærker er rykket ind i Europa, samtidig med at etablerede bilproducenter presser priserne og udvider deres modelprogrammer.
For et mærke som Nio betyder det, at høje etableringsomkostninger bliver endnu sværere at forsvare. Det gælder både investeringer i butikker, serviceapparat og den særlige batteriinfrastruktur, som kræver store summer længe før forretningen giver afkast.
Samtidig viser de nordiske regnskaber, at salget ikke har været stærkt nok til at bære omkostningerne. Det gælder især i Norge, som ellers længe har været betragtet som et af Europas mest modne markeder for elbiler.
Nios nordiske satsning står derfor som et tydeligt eksempel på, hvor dyrt det kan være at etablere sig i en region, selv når markedet på papiret virker oplagt. Elbiler sælger godt i Norden, men det er ikke i sig selv en garanti for, at nye mærker kan skabe en rentabel forretning.
Spørgsmålet er nu, om Nio kan vende udviklingen med en mere forsigtig strategi, eller om de røde tal i Norden blot er et forvarsel om endnu større udfordringer i Europa.
