Modstanden mod en ny bilafgift er tydelig blandt danskerne. En ny meningsmåling viser, at 49 procent ikke vil betale en afgift pr. kørt kilometer, hvis modellen bliver indført på de danske veje.
Debatten kommer, efter et større dansk forsøg med vejafgifter har vist, at staten potentielt kan hente mere end 32 milliarder kroner om året ved at indføre betaling pr. kilometer. Forsøget omfattede over 2.000 danskere, som frivilligt deltog og betalte vejafgifter som led i testen.
Dermed står politikerne med et klassisk dilemma: En ordning kan give store indtægter og muligvis påvirke trafikken, men opbakningen blandt bilisterne er langt fra entydig.
Kun hver fjerde bakker klart op
Selv om modstanden fylder mest, er billedet ikke helt sort-hvidt. Ifølge målingen, som analyseinstituttet Epinion har lavet for DR, svarer 26 procent, at de er villige til at betale pr. kilometer, hvis det samtidig kan mindske trafikken i byerne.
Yderligere 16 procent placerer sig midt imellem og svarer, at de hverken er for eller imod modellen. Det efterlader et billede af en befolkning, hvor næsten halvdelen afviser idéen, mens resten enten er åbne for den eller endnu ikke har taget klar stilling.
Spørgsmålet om vejafgifter handler derfor ikke kun om økonomi, men også om, hvordan danskerne ser på bilisme, mobilitet og den samlede regning ved at eje og bruge en bil.
Kritikere frygter dobbelt betaling
En af de mest gennemgående indvendinger mod kilometerafgifter er, at bilisterne allerede betaler betydelige beløb gennem eksisterende skatter og afgifter. Kritikerne mener derfor, at en ny model i praksis vil betyde, at man kommer til at betale for de samme veje to gange.
Netop den kritik har tidligere gjort det svært at få opbakning til lignende løsninger herhjemme. Tilbage i 2012 måtte den daværende S-SF-R-regering opgive planerne om en betalingsring omkring København, efter massiv modstand.
Den løsning var tænkt som et system i stil med det, man kender fra London. Her kan det koste bilister op mod 180 kroner om dagen at køre ind i hovedstadsområdet. Den type ordning blev dog vurderet som for upopulær blandt danske bilister.
Sverige står med samme diskussion
Debatten er ikke kun dansk. På den anden side af Øresund er spørgsmålet om betalingsveje og kilometerbetaling også rykket højt op på den politiske dagsorden.
Den svenske regering har foreslået flere betalingsveje og en mere generel model, hvor bilister betaler efter, hvor meget de kører. Også her møder idéen modstand i befolkningen.
Alligevel arbejder svenske myndigheder videre med planerne. En arbejdsgruppe skal senest 1. juni 2027 fremlægge en plan for, hvordan betalingsveje kan indføres i Sverige.
Den svenske infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson fra Kristdemokraterna siger: ”Efter årtiers forsømt vedligeholdelse skal der afprøves nye arbejdsmetoder, der giver mere infrastruktur for skatteydernes penge”.
Stor økonomi i ny model
Det danske forsøg med frivillige deltagere har især givet nyt brændstof til diskussionen, fordi regnestykket er så markant. Mere end 32 milliarder kroner om året er et beløb, der vil kunne mærkes i statskassen.
Det er dog fortsat et åbent spørgsmål, hvordan en eventuel model konkret skal skrues sammen, og hvem der i praksis vil blive hårdest ramt. En kilometerafgift kan få forskellig betydning for pendlere, byboere og borgere i områder, hvor bilen er svær at undvære.
Samtidig viser målingen, at accepten stiger en smule, hvis afgiften kobles direkte til mindre trængsel i byerne. Det peger på, at formålet med afgiften kan blive afgørende for, om flere danskere vil acceptere den.
For nu er konklusionen enkel: En ny vejafgift kan blive en stor indtægtskilde for staten, men næsten halvdelen af danskerne siger allerede nu klart nej til at betale for hver kilometer bag rattet.