Bekymringen for at løbe tør for strøm er ikke forsvundet med de nyere elbiler. Tværtimod. En ny spørgeundersøgelse fra den norske elbilforening viser, at flere elbil-ejere i dag frygter, at batteriet ikke rækker til næste ladestop, selv om både teknologien og infrastrukturen er blevet markant bedre.
Undersøgelsen peger på, at hver femte elbilist i landområderne er nervøs for ikke at nå frem til en ladestander i tide. Konkret svarer 19 procent, at de frygter at løbe tør undervejs. Det er en stigning på fem procentpoint siden 2020.
Udviklingen vækker opsigt, fordi den går i den modsatte retning af de faktiske forbedringer på området. I samme periode er antallet af hurtigladere i Norge steget kraftigt fra 3.288 til næsten 11.000 stationer.
Det norske billede står ikke alene, hvis man ser på udviklingen i Norden. I Danmark var der i februar 2026 mere end 50.000 offentlige ladestandere. Omkring 7.000 af dem var lynladere, som er beregnet til hurtig opladning på farten.
Samtidig har mange nyere elbiler fået større batterier og længere officiel rækkevidde. Det offentlige ladenet er også blevet mere fintmasket de seneste år, hvilket på papiret burde gøre hverdagen lettere for bilisterne.
Alligevel viser rundspørgen, at en voksende gruppe især blandt nyere elbil-ejere føler sig utrygge, når batteriprocenten falder. Den oplevede usikkerhed ser dermed ikke ud til at følge den teknologiske udvikling.
Generalsekretær i Elbilforeningen, Christina Bu, kalder udviklingen bemærkelsesværdig. “Forudsætningerne for en tryg og problemfri køretur er nemlig objektivt set blevet væsentligt forbedret i løbet af de seneste seks år.”
Undersøgelsen viser samtidig, at rækkeviddeangsten langt fra er jævnt fordelt. Hvor nogle bilister har mange ladere tæt på, er situationen en anden i de mere tyndtbefolkede dele af Norge, hvor afstandene er store og mulighederne færre.
Det gælder især i Finnmark i den nordlige del af landet. Her svarer hver fjerde elbilist, at de ofte oplever rækkeviddeangst under kørslen. Regionen skiller sig dermed tydeligt ud fra resten af landet.
Forklaringen hænger ifølge elbilforeningen sammen med geografi. Lange afstande mellem byer og ladestationer giver mindre spillerum, hvis vejret ændrer sig, forbruget stiger, eller en planlagt lader er optaget eller ude af drift.
I praksis betyder det, at bilister i de nordlige og mere øde områder må planlægge deres ture mere nøje end bilister i byerne. Når marginerne bliver små, vokser usikkerheden også, selv om bilen på papiret har en fornuftig rækkevidde.
Det er også i de tyndt befolkede områder, at elbiler fortsat har sværest ved at slå igennem. Ifølge tallene udgør salget af elbiler i de norske landdistrikter lige nu kun seks til syv procent af markedet.
Dermed er det fortsat dieselbiler, der fylder mest på vejene i de områder, hvor afstandene er længst. Det understreger, at overgangen til el ikke kun handler om teknologi, men også om lokale forhold og oplevet tryghed.
Undersøgelsen peger derfor på et paradoks i den grønne omstilling. Selvom ladenettet vokser, og bilerne bliver bedre, er det ikke nødvendigvis nok til at fjerne den mentale barriere hos alle bilister.
For mange handler rækkevidde ikke kun om kilometer og batterikapacitet, men også om tillid til, at infrastrukturen virker, når behovet opstår. “Angsten har bidt sig fast,” lyder vurderingen fra Christina Bu.
Det efterlader et klart signal til både branche og myndigheder. Skal flere vælge elbilen til, især uden for de store byer, kræver det ikke bare flere ladestandere, men også en oplevelse af sikkerhed på de lange stræk, hvor næste opladning ikke altid er lige om hjørnet.