Nyheder

Europa risikerer batteriregning på 1.120 milliarder kroner

Redaktionen
Redaktionen11. august 2026
Science World dome covered with FIFA World Cup design by water in Vancouver

Europas bilindustri står over for en regning i gigantklassen. En ny undersøgelse fra konsulenthuset Deloitte viser, at Europa kan gå glip af 150 milliarder euro, svarende til omkring 1.120 milliarder kroner, frem mod 2030, fordi produktionen af batterier til elbiler i høj grad ligger uden for regionen.

Det er især afhængigheden af Kina og resten af Asien, der ifølge analysen gør ondt på europæisk industri. Når batterierne produceres uden for Europa, flytter både indtjening, teknologi og kontrol med værdikæden med. Samtidig risikerer europæiske bilkøbere at betale mere for elbilerne.

Deloitte har i undersøgelsen spurgt 222 beslutningstagere i 13 europæiske lande om Europas styrkepositioner inden for blandt andet materialeudvikling, celleproduktion og fremstilling af batterimoduler. Konklusionen er klar: Europa halter fortsat bagefter på et område, der er afgørende for fremtidens bilindustri.

Asien dominerer markedet

Analysen viser, at 77 procent af alle batterier til elbiler i øjeblikket bliver produceret i Asien, hovedsageligt i Kina. Det er en stigning fra 70 procent i 2025. Europas andel er samtidig uændret på 13 procent.

Det stopper ikke ved selve produktionen. Ifølge Deloitte er 98 procent af de batterifabrikker, der ligger i Europa, kontrolleret fra Asien. Den andel har ikke ændret sig siden 2024. Dermed foregår en stor del af den aktivitet, der fysisk ligger i Europa, stadig på asiatiske hænder.

Det betyder, at Europa ikke bare mangler kapacitet. Regionen mangler også ejerskab og indflydelse på en teknologi, som bliver stadig vigtigere i takt med, at elbiler fylder mere på markedet.

Efterspørgslen vokser hurtigt

Problemet bliver kun større i de kommende år. Deloitte forventer i samme rapport, at der alene i Europa vil blive bygget 27,8 millioner elbiler i 2030. Det lægger et massivt pres på forsyningen af batterier, som er en af de dyreste og mest centrale komponenter i en elbil.

Hvis den nuværende struktur fortsætter, kan europæiske virksomheder ifølge analysen miste 10 milliarder euro, svarende til omkring 75 milliarder kroner, alene i overskud. Det tal dækker dog kun en del af det samlede tab.

Når man også medregner produkter, teknologi og udstationering af ansatte på asiatiske batterifabrikker i Europa, vokser regningen markant. Det er i den samlede beregning, at Deloitte når frem til de 150 milliarder euro.

For europæiske bilproducenter handler det derfor ikke kun om at sikre nok batterier. Det handler også om, hvor værdiskabelsen havner, og hvem der sidder på den teknologiske udvikling i de næste mange år.

Flere europæiske satsninger er strandet

Udfordringen er ikke ny. Europa har flere gange forsøgt at opbygge en stærkere batteriindustri, men resultaterne har været blandede. Flere projekter er blevet forsinket, nedskaleret eller helt droppet.

Senest har Stellantis opgivet produktionen på flere planlagte batterifabrikker i Europa. Det understreger, hvor svært det er at skabe en konkurrencedygtig batterisektor i regionen, selv når behovet er tydeligt, og markedet vokser hurtigt.

Et af de mest markante tilbageslag kom i juni 2025, da svenske Northvolt gik konkurs med en gæld på mere end 80 milliarder kroner. Selskabet blev længe set som et af Europas vigtigste håb på batteriområdet og havde blandt andet Volkswagen som hovedejer.

Northvolt nåede kun at producere batterier til lastbiler i meget begrænset skala. De batterier til personbiler, som blandt andre Volkswagen og BMW havde bestilt, blev aldrig leveret. Konkursen blev derfor et symbol på, hvor vanskelig opgaven er for europæiske aktører.

Deloittes analyse peger dermed på et grundlæggende problem for Europa: Efterspørgslen på elbiler stiger, men den industrielle rygrad bag omstillingen ligger i høj grad uden for kontinentet. Hvis det ikke ændrer sig, kan Europa ende med at stå for salget af bilerne, mens en stor del af gevinsten havner i Asien.

For bilkøberne kan konsekvensen blive dyrere biler. For industrien kan det betyde tabt indtjening, mindre teknologisk kontrol og svækket konkurrenceevne i en af de vigtigste brancher i den grønne omstilling.

AI har i samarbejde med en ægte person assisteret med udviklingen af denne artikel.