EU har allerede strammet kravene til sikkerhedsudstyr i nye biler med GSR2-standarden, som trådte i kraft i juli 2024. Nu er næste skridt på vej. Fra 7. juli 2026 bliver reglerne endnu skrappere for alle nye biler med typegodkendelse i EU.
Kernen i de nye krav er, at bilen i højere grad skal overvåge føreren og selv gribe ind, hvis noget ser forkert ud. Det gælder blandt andet et kamera, der skal være rettet mod førerens ansigt og registrere tegn på træthed eller uopmærksomhed.
Ifølge EU er ambitionen at redde 25.000 menneskeliv i trafikken over de kommende årtier ved at mindske betydningen af menneskelige fejl bag rattet. Men udviklingen rejser også kritik, fordi flere bilister oplever, at moderne sikkerhedssystemer forstyrrer mere, end de hjælper.
Det nye førerkamera bliver en del af den såkaldte avancerede distraktionsadvarsel, ADDW. Systemet skal registrere, om føreren mister fokus på vejen. Hvis bilen kører hurtigere end 20 km/t, og blikket er væk fra vejbanen i mere end seks sekunder, skal bilen advare.
Det kan i praksis blive et følsomt system i mange nye biler, hvor stadig flere funktioner er flyttet ind på en central skærm. Når klimaanlæg, navigation og andre basisfunktioner ikke længere styres med fysiske knapper, kræver det ofte, at føreren ser væk fra vejen i flere sekunder ad gangen.
Netop derfor kan de nye regler skabe en konflikt mellem bilernes design og de sikkerhedskrav, som EU nu stiller. En simpel justering af temperaturen i kabinen kan i nogle biler være nok til at udløse en advarsel, hvis systemet vurderer, at føreren har været for længe væk med blikket.
Samtidig bliver kravene til bilernes automatiske nødbremse også skærpet. Fra 7. juli 2026 skal nye biler ikke kun kunne reagere på andre køretøjer, men også mere præcist kunne registrere fodgængere og cyklister. Systemerne skal altså blive bedre til at opdage bløde trafikanter og bremse i tide.
Det er en væsentlig ændring i forhold til de nuværende krav, hvor nødbremsen i høj grad er rettet mod risikoen for sammenstød med andre biler. Med de kommende regler bliver forventningen, at teknologien fungerer mere bredt og mere sikkert i komplekse trafiksituationer.
Men her ligger også en del af kritikken. Flere journalister har allerede beskrevet, at en række af de sikkerhedssystemer, EU kræver i nye biler, ikke altid fungerer overbevisende i praksis. Problemet er ikke kun, om systemerne findes, men om de virker stabilt og præcist i hverdagen.
Det gælder især de advarsler, som mange bilister møder i nyere biler allerede i dag. Hastighedsassistenten er et af de systemer, der ofte får kritik. Den skal advare, så snart bilen registrerer, at fartgrænsen er overskredet, også selv om det kun drejer sig om 1 km/t.
Boosted skriver, at mediet har fået henvendelser fra læsere, der er trætte af de mange advarsler og indgreb i nye biler. Kritikken går især på, at systemerne kan opleves som påtrængende og i nogle tilfælde reagere forkert eller for sent.
Debatten handler derfor ikke kun om sikkerhed, men også om balancen mellem teknologi og førerens kontrol. EU’s mål er klart: færre ulykker og færre dødsfald. Spørgsmålet er, om bilproducenterne kan levere systemer, der både lever op til reglerne og fungerer så præcist, at de ikke ender med at irritere eller distrahere føreren yderligere.
De nye krav gælder alle nye biler med typegodkendelse fra 7. juli 2026. For bilkøbere betyder det, at kommende modeller i endnu højere grad vil være udstyret med overvågning, advarsler og automatiske sikkerhedsfunktioner som en fast del af pakken.
Udviklingen peger samtidig på, at EU fortsætter kursen mod biler, hvor elektroniske hjælpesystemer får en stadig større rolle. For nogle vil det være et fremskridt. For andre er det endnu et skridt mod en bil, der blander sig mere, end den hjælper.