Advarsler om fartkontroller kan være på vej mod nye begrænsninger i Europa. En afgørelse fra EU-Domstolen slår fast, at medlemslandene må forbyde trafikalarmer, hvis det sker af hensyn til den offentlige orden og trafiksikkerheden.
Det kan få betydning for en lang række tjenester, som mange danske bilister bruger i hverdagen. Det gælder blandt andet Google Maps, Waze, Saphe og flere bilproducenters egne navigationssystemer, som i dag kan advare om fotofælder og fartkontroller.
Afgørelsen betyder ikke, at teknologien automatisk bliver ulovlig i Danmark. Men den giver regeringen mulighed for at indføre et forbud, hvis man politisk ønsker det. Samtidig åbner dommen for, at myndigheder i EU-landene kan gribe ind over for virksomheder, der tilbyder den type advarsler.
Baggrunden er en sag mellem et privat firma og den franske stat. Striden handlede om advarsler mod fotofælder, og sagen endte derfor hos EU-Domstolen, som nu har afgjort, at nationale forbud kan være lovlige inden for EU-retten.
Det gælder også i tilfælde, hvor de digitale tjenester drives fra lande uden for EU. Dermed kan medlemslandene i princippet forsøge at ramme både apps, hardware og andre løsninger, der gør bilister opmærksomme på fartkontroller.
I Danmark er der foreløbig ikke ændret på reglerne. Her er det fortsat lovligt at bruge apps og andre løsninger, der advarer om fartkontroller. Politiet kan derfor hverken forbyde eller sanktionere brugen af dem efter de nuværende regler.
Til gengæld er der allerede forskel på, hvad der er tilladt fra land til land. I Danmark er radarudstyr ulovligt for private at have, men trafikalarmer i apps er fortsat lovlige. Sådan ser det ikke ud alle steder.
I Tyskland er reglerne markant strammere. Her er forbuddet mod trafikalarmer samlet set langt mere vidtgående, og politiet kan i visse tilfælde konfiskere en telefon, hvis den har installeret software, der advarer mod fotofælder.
Også i Norge er spørgsmålet rykket op på den politiske dagsorden, selv om landet ikke er medlem af EU. Her har politiet allerede meldt ud, at man ønsker et forbud mod advarsler om fartkontroller. Den norske regering har ifølge kildeteksten samme holdning.
For danske bilister betyder det især én ting: Reglerne kan være meget forskellige, når turen går over grænsen. En app eller funktion, der er lovlig i Danmark, kan være ulovlig i et naboland. Derfor kan den nye EU-afgørelse få praktisk betydning, også selv om Folketinget ikke ændrer reglerne herhjemme med det samme.
Dommen kan samtidig få økonomiske konsekvenser for en branche, der i Danmark er blevet en stor forretning. Trafikalarmer og teknologien bag dem bruges af mange, og markedet tæller både app-udviklere, hardwareproducenter og bilfirmaer med indbyggede løsninger.
En af de største danske aktører på området tjente ifølge kildeteksten 22,4 millioner kroner i 2024. Hvis flere lande vælger at stramme reglerne, kan det derfor ramme et marked, som i dag har stor udbredelse blandt bilister.
EU-Domstolens afgørelse ændrer altså ikke reglerne fra den ene dag til den anden. Men den flytter den juridiske grænse og giver medlemslandene et klart grundlag for at handle. Spørgsmålet er nu, om Danmark vil følge den mulighed, eller om trafikalarmer fortsat skal være tilladt herhjemme.
Indtil videre er status, at danske bilister fortsat lovligt kan bruge teknologien i Danmark. Men efter dommen er det ikke længere kun et spørgsmål om teknik og bekvemmelighed. Det er også blevet et politisk spørgsmål om trafiksikkerhed, kontrol og hvor langt staten skal gå for at begrænse advarsler om fartkontroller.