EU har åbnet en ny dør på klem for forbrændingsmotoren efter 2035. Men det er langt fra det samme som en redning af den klassiske benzin- eller dieselbil, som mange bilister ellers kan have fået indtryk af.
Baggrunden er et nyt skriftligt svar fra Europa-Kommissionen til Europa-Parlamentet, hvor klimakommissær Wopke Hoekstra bekræfter, at kursen er justeret. Det oprindelige mål om 100 procents CO2-reduktion for nye personbiler og lette varebiler bliver lempet til 90 procent.
Det lyder umiddelbart som en markant åbning. Og for bilproducenterne er det også en kærkommen smule luft i et marked, der i forvejen er presset af dyre elbiler, hård konkurrence og store investeringer i ny teknologi.
Men lempelsen ændrer ikke ved hovedretningen. EU fastholder et klart pres mod nul-emissionsbiler, og fabrikanterne får stadig meget lidt plads til at sælge biler, der udleder CO2.
“Forbrændingsmotoren vil stadig spille en rolle efter 2035,” skriver EU-kommissær Wopke Hoekstra om kommissionens seneste udspil.
Det er netop den formulering, der har fået nogle til at tro, at forbuddet mod benzin- og dieselbiler i praksis er droppet. Så enkelt er det bare ikke.
For selv om målet sænkes fra 100 til 90 procent, bliver kravene til bilmærkernes samlede udledning fortsat så stramme, at almindelige fossilbiler næppe får nogen reel fremtid i stort antal. Producenterne skal stadig holde deres gennemsnitlige CO2-regnskab nede på et niveau, hvor hver eneste bil med udstødning tæller negativt.
Det rammer ikke kun traditionelle benzin- og dieselbiler. Også mange plug-in-hybrider og andre hybrider vil fortsat være under pres, fordi de stadig udleder kuldioxid og dermed belaster mærkernes samlede klimamål.
I praksis betyder det, at de biler, som eventuelt får lov at overleve efter 2035, næppe bliver de folkelige modeller, der i dag fylder mest på vejene. Bilproducenterne vil snarere bruge den begrænsede emissionsplads på biler med høj avance. Det peger mod dyre nichemodeller, sportsvogne og eksklusive specialbiler frem for almindelige familiebiler med benzin- eller dieselmotor.
Det er derfor misvisende at læse EU’s kursændring som en egentlig redning af den brede fossilbil. Der er tale om fleksibilitet i systemet, ikke et opgør med den overordnede elektrificering.
Wopke Hoekstra formulerer det sådan i svaret til Europa-Parlamentet: “Forslaget giver branchen øget fleksibilitet og styrket teknisk neutralitet, samtidig med at det opretholder et klart markedssignal mod nul-emissionskøretøjer.”
Det er også værd at holde fast i, hvilke køretøjer reglerne faktisk gælder for. 2035-kravene retter sig primært mod nye personbiler og lette erhvervskøretøjer. Motorcykler, tunge lastbiler, busser og entreprenørmaskiner er ikke omfattet af de samme regler.
Dermed bliver billedet mere nuanceret, end den offentlige debat ofte giver indtryk af. Forbrændingsmotoren forsvinder ikke fra Europa fra den ene dag til den anden. Men den bliver i stigende grad skubbet ud af massemarkedet for nye biler.
Nogle mindre bilmærker har allerede set mulighederne i de særlige undtagelser, som fortsat findes for producenter med meget små produktionsvolumener. Her er reglerne mere lempelige, og det kan blive en livline for mærker, der lever af eksklusive modeller i begrænset antal.
Et af de mest omtalte eksempler er Aston Martin, som forventer at kunne holde liv i sin V12-motor via netop den type særregler for små producenter. Det understreger, at EU’s nye kurs ikke nødvendigvis bliver mærkbar for den almindelige bilkøber, men snarere for de få mærker, der sælger dyre biler i små serier.
For den brede bilbranche er konklusionen mere kontant. Ja, EU har åbnet et smuthul. Men nej, det betyder ikke, at benzin- og dieselbiler kan fortsætte som hidtil efter 2035. Tværtimod tyder alt på, at de fleste almindelige modeller stadig er på vej mod udgangen, mens kun et lille udvalg af profitable nichebiler får lov at blive tilbage.