Europa-Kommissionen arbejder på et nyt skattegreb, der kan gøre elbiler markant billigere i flere EU-lande. Planen er ifølge et lækket arbejdsdokument at give medlemsstaterne mulighed for at sænke eller helt fjerne momsen på grønne køretøjer.
Forslaget er dog ikke et krav til landene. Danmark vil derfor ikke blive tvunget til at afskaffe momsen på elbiler, selv hvis initiativet bliver en del af EU’s kommende industripakke.
Det foreløbige navn på modellen er “Green VAT”, og den skal efter planen præsenteres officielt i fjerde kvartal af 2026 som en central del af en bredere europæisk industrisatsning. Målet er at få flere bilkøbere til at vælge el frem for benzin og diesel ved at sænke den største barriere for mange husholdninger: prisen ved køb.
Med en dansk momssats på 25 procent vil et fuldt momsbortfald i praksis kunne skære mange tusinde kroner af prisen på en ny elbil. Det vil især kunne mærkes i de mest populære prisklasser, hvor mange familier i dag stadig oplever elbilen som dyrere end den fossile pendant.
Men selv om EU åbner døren, er det op til de enkelte regeringer, om de vil gå igennem den. Og netop det gør spørgsmålet politisk følsomt i Danmark.
Et dansk ja til momsfritagelse vil koste staten betydelige indtægter. Det kommer oven i, at statskassen allerede går glip af store beløb, fordi elbiler i vidt omfang er begunstiget af de nuværende registreringsafgifter. For biler under 419.000 kroner er afgiften i praksis meget lav eller helt fraværende for langt de fleste modeller på markedet.
Den grænse blev videreført fra 2025, efter at et politisk forlig sidst på året bremsede en ellers planlagt stigning i registreringsafgiften for elbiler. Derfor vil en yderligere lempelse via momsen ramme et område, hvor staten allerede har givet afkald på indtægter for at fremme den grønne omstilling.
Det lækkede dokument handler ikke kun om selve bilerne. Kommissionen lægger også op til, at medlemslandene skal kunne fjerne momsen på tilknyttet teknologi og infrastruktur. Det gælder blandt andet private ladestandere, varmepumper og avancerede hjemmebatterier.
Tanken er at gøre hele den elektriske omstilling billigere og mere sammenhængende for forbrugerne. Hvis det bliver billigere både at købe elbil og etablere opladning hjemme, kan flere husholdninger lettere tage springet.
EU’s overordnede mål er at nå en samlet elektrificeringsgrad på mindst 30 procent inden udgangen af 2030. Derfor kobles de økonomiske incitamenter til en bredere strategi, hvor også energisystemer, industri og offentlige indkøb skal trække i samme retning.
Samtidig varsler EU strammere krav til medlemslandenes egne bilflåder. Det eksisterende direktiv om rene køretøjer skal efter planen revideres i 2027, så offentlige myndigheder i vidt omfang kun må købe nul-emissionsbiler.
I arbejdsudkastet peger embedsfolk på fem hovedbarrierer, som landene skal håndtere, hvis omstillingen skal gå hurtigere.
For det første skal elektricitet gøres mere konkurrencedygtig i forhold til fossile brændstoffer. Det skal blandt andet ske gennem mere grøn energi og større fleksibilitet i elnettene. For det andet skal købspriserne ned, blandt andet via momslettelser på elbiler. For det tredje skal investeringerne i elnet, ladestandere og havneinfrastruktur op.
Dertil kommer et ønske om hurtigere teknologisk udvikling. Her nævnes blandt andet brint, kuldioxidlagring og små modulære atomkraftværker, også kendt som SMR. Endelig fremhæver dokumentet behovet for uddannelse og arbejdskraft til den europæiske batteri- og fremstillingsindustri.
For danske bilkøbere er konklusionen derfor todelt. På den ene side kan EU være på vej med et værktøj, der i teorien kan gøre elbiler væsentligt billigere. På den anden side er der intet, der tyder på, at et prisfald kommer automatisk i Danmark.
Tværtimod kan spørgsmålet ende som en vanskelig afvejning mellem grøn omstilling og statens indtægter. Det billede bliver ikke mindre komplekst af, at den nye S-SF-R-M-regering samtidig ser ud til at arbejde med andre bilrelaterede afgifter, som potentielt kan styrke statskassen markant.
Hvis EU-forslaget bliver til virkelighed, bliver næste store spørgsmål derfor ikke kun, hvad Bruxelles vil tillade, men hvad Christiansborg faktisk vil vælge.