Europas bilindustri står over for et voksende dilemma. Kontinentet bygger stadig nogle af verdens mest kendte biler, men når fremtidens elbiler i højere grad bliver rullende computere, kan magten over teknologien ende uden for Europa.
Advarslen kommer i kølvandet på kritik fra den danske softwareudvikler David Heinemeier Hansson, som i et interview med Finans retter skytset mod Europas position inden for kunstig intelligens. Ifølge ham er Europa ikke bare bagefter, men slet ikke for alvor med i kapløbet.
“Vi er ikke bagud. Vi er ikke nummer otte. Vi er slet ikke stillet op til løbet endnu. Vi er slet ikke med,” siger han til Finans.
Kritikken handler især om, at europæerne godt nok bruger kunstig intelligens, men kun i meget begrænset omfang ejer de modeller, datacentre og den infrastruktur, som teknologien bygger på. Det gør regionen afhængig af især amerikanske selskaber.
Den afhængighed kan få direkte betydning for bilindustrien. Nye elbiler bliver i stigende grad udviklet som softwaredefinerede køretøjer, hvor digitale systemer styrer centrale funktioner i bilen. Det gælder blandt andet batteristyring, førerassistenter, infotainment og funktioner i kabinen.
Samtidig bliver bilen i højere grad et produkt, der løbende ændrer sig efter købet. Nye funktioner kan sendes ud via nettet, og opdateringer kan påvirke alt fra rækkevidde og opladning til motorydelse, sikkerhedssystemer og brugerflade.
Den udvikling stiller nye krav til bilproducenterne. Det er ikke længere nok at være stærk i klassiske discipliner som motorer, undervogne og fabrikker. Producenterne skal også kunne håndtere avanceret software, kraftige chips, stabile dataforbindelser, cloudløsninger og stor computerkraft.
Tesla har i flere år haft en førerposition på netop det område. Flere europæiske bilmærker har til gengæld haft vanskeligheder med at få egne softwareplatforme til at fungere tilfredsstillende.
Stellantis er blandt de koncerner, der forsøger at indhente det tabte. Selskabet arbejder på en ny platform til softwaredefinerede biler og har samtidig udvidet samarbejdet med amerikanske Qualcomm. Samarbejdet omfatter både infotainment og avancerede førerassistentsystemer.
Ford bevæger sig i samme retning. Bilproducenten arbejder med planer om en samlet elektronisk hjerne til kommende elbiler. Her indgår også AI-funktioner og mere avanceret automatiseret kørsel fra 2028.
Udviklingen peger på, at bilens værdi i stigende grad ligger i teknologien bag den. Og netop her sidder USA og Kina tungt på flere af de områder, som bliver afgørende i de kommende år.
Amerikanske virksomheder dominerer blandt andet inden for chips, cloudtjenester og AI-modeller. Kina har samtidig opbygget en stærk position i hele værdikæden omkring elbiler, herunder batterier, digitale funktioner og selve bilproduktionen.
Det ses også på det europæiske marked. Kinesiske bilmærker stod for 12,8 procent af Europas elbilmarked i november 2025. Det var mere end en fordobling på blot et år, ifølge tal omtalt af InsideEVs.
Afhængigheden stopper heller ikke ved software og digitale systemer. Kina har også stor indflydelse på forsyningen af sjældne jordarter, som bruges i mange elmotorer. Det giver landet en vigtig rolle i den globale bilindustri, også når det gælder komponenter, som forbrugerne sjældent ser.
Kinesiske eksportbegrænsninger har allerede fået bilproducenter til at lede efter alternativer. Flere virksomheder i Vesten investerer derfor i motorer, der kan klare sig uden de sjældne elementer, ligesom der bliver arbejdet med nye materialer og andre motortyper.
Det gør spørgsmålet om teknologisk kontrol mere presserende for Europa. Hvis bilerne i stigende grad afhænger af udenlandsk software, chips, batterier og servere, bliver industrien også mere sårbar over for handelskonflikter og politiske spændinger.
“Når bilen afhænger af udenlandsk software, chips, batterier og servere, bliver bilindustrien også mere sårbar over for handelskrige og politiske konflikter.”
Debatten handler derfor om mere end kunstig intelligens som selvstændigt teknologiområde. Den handler også om, hvem der i praksis kommer til at kontrollere fremtidens biler, når stadig flere funktioner flytter fra mekanik til kode.
Europa har fortsat stærke bilmærker og en lang industriel tradition. Men hvis de mest afgørende teknologier udvikles og ejes andre steder, kan kontinentets bilproducenter få sværere ved selv at sætte retningen. Det centrale spørgsmål er ikke kun, hvem der bygger bilerne, men også hvem der ejer systemerne, som får dem til at fungere.