Salt på vejene forbindes som regel med frost, sne og glatte morgener. Men syd for den danske grænse kan bilister i sommermånederne møde et helt andet syn: salt på asfalten, selv om termometeret viser omkring 30 grader.
Forklaringen handler ikke om vinterberedskab, men om varme. Når solen bager, bliver vejbanen markant varmere end luften. Ved en lufttemperatur på 35 grader kan asfalten nå op omkring 50 til 60 grader, og det kan give store problemer for belægningen.
Flere steder i Europa er sommervarmen så hård ved vejene, at myndighederne må gribe ind. I Tyskland kan den høje varme få asfalten til at slå store revner. Det er en af årsagerne til, at der hen over sommeren sættes gang i omfattende vejarbejde på en række strækninger.
Det får også betydning for trafikken. Når arbejdet går i gang, forsvinder den frie hastighed mange steder på Autobahn, fordi strækninger bliver reguleret med lavere fartgrænser og midlertidige ændringer.
Problemet stopper dog ikke ved revner i vejbanen. I Holland har man et andet sommerfænomen, som især rammer steder med tung trafik og mange opbremsninger. Her kan asfalten begynde at “svede”, når varmen bliver høj nok. Det betyder, at småsten i belægningen lettere løsner sig.
Risikoen er størst på steder, hvor trafikken hele tiden skifter tempo. Det gælder blandt andet i rundkørsler og i kryds, hvor biler bremser ned, accelererer og lægger ekstra pres på vejens øverste lag.
For at mindske skaderne tager nogle hollandske kommuner et usædvanligt middel i brug: saltspredere. Saltet bruges her ikke til at smelte is, men til at tiltrække fugt. Det hjælper med at danne et tyndt lag på asfalten, som kan reducere risikoen for, at de øverste lag klistrer og slipper under belastning.
Metoden skal gøre det mindre sandsynligt, at vejbanen tager skade, når temperaturen bliver ekstrem. Men der er ikke tale om en standardløsning, som bruges bredt hele sommeren.
Tværtimod bliver salt i varme betragtet som en sidste udvej. Derfor tager hollandske myndigheder normalt kun metoden i brug på strækninger, hvor temperaturen på selve kørebanen kan komme over 50 grader.
Det understreger samtidig, hvor stor forskel der kan være på lufttemperaturen og den varme, som selve asfalten udsættes for. En sommerdag, der føles almindeligt varm for bilisterne, kan være langt mere belastende for vejbelægningen, end mange regner med.
Fænomenet er heller ikke noget, de fleste bilister oplever i Danmark. Men på køreturen gennem Europa i sommerferien kan det virke overraskende at se salt på vejene i høj sol og varme. Forklaringen er altså ikke snevejr på vej, men et forsøg på at holde asfalten intakt.
For trafikanter betyder det også, at sommerens vejarbejde og midlertidige hastighedsbegrænsninger flere steder hænger tæt sammen med varmen. Når vejbanen bliver for varm, stiger risikoen for både revner, løse sten og skader på belægningen. Og så må myndighederne vælge mellem reparationer, fartdæmpning og i nogle tilfælde salt.
Det gør sommersalt til et ret usædvanligt, men praktisk redskab i kampen mod hedeskadet asfalt. Og netop derfor kan et vintermiddel pludselig dukke op midt i ferieperioden på nogle af Europas mest trafikerede veje.