Elbilen har for længst flyttet sig fra niche til hverdag. Men mens teknologien er blevet mere almindelig, er sproget omkring den kun blevet mere specialiseret. For mange bilister er det ikke selve kørslen, der skaber usikkerhed. Det er ordene på skærmen, i brochuren og ved ladestanderen.
Begreber som SoC, OBC, ladekurve og V2H dukker op overalt, når der tales om rækkevidde, opladning og batterier. Samtidig bruger myndigheder og branchefolk de samme ord, når der planlægges ladeinfrastruktur og nye løsninger til elnettet.
Derfor er der god grund til at få styr på elbilens vigtigste gloser. Her er den store elbil-ordbog i en samlet og letlæselig udgave.
Batteriet – kapacitet, helbred og styring
kWh står for kilowatt-time og angiver, hvor meget energi et batteri kan lagre. Et batteri på 80 kWh rummer dermed dobbelt så meget energi som et batteri på 40 kWh. Men et stort batteri giver ikke automatisk lang rækkevidde. Bilens vægt, aerodynamik, temperatur og samlede energiforbrug spiller mindst lige så meget ind.
Her skelnes også mellem brutto- og nettokapacitet. Bruttokapaciteten er batteriets samlede fysiske størrelse, mens nettokapaciteten er den del, føreren faktisk kan bruge. Producenterne lægger typisk en buffer i top og bund for at beskytte batteriet og forlænge levetiden.
SoC betyder State of Charge og svarer i praksis til bilens tankmåler. Det vises som regel i procent fra 0 til 100. SoH betyder State of Health og beskriver batteriets helbred. Et batteri kan derfor vise 100 procent opladning og stadig have mistet en del af sin oprindelige kapacitet.
BMS er forkortelsen for Battery Management System. Det system holder øje med temperatur, spænding og opladning i battericellerne og beskytter batteripakken mod skadelige forhold.
Selve drivenergien kommer fra højvoltsbatteriet. I de fleste moderne elbiler er det et lithium-ion-batteri, mens LFP-batterier med lithium-jern-fosfat også fylder mere og mere. Ved siden af højvoltsbatteriet sidder der som regel også et almindeligt 12-volts batteri, som driver blandt andet lys, låse og styreenheder.
Rækkevidde og forbrug
Rækkevidde er stadig et af de vigtigste tal for elbilkøbere. Det dækker over, hvor langt bilen kan køre på den energi, der er lagret i batteriet. Men den virkelige rækkevidde ændrer sig markant med hastighed, temperatur, vind, dækvalg, varmeforbrug og kørestil.
WLTP er den europæiske standard for måling af blandt andet rækkevidde og energiforbrug. Den gør det muligt at sammenligne biler på samme grundlag, men tallet er ikke et løfte om, hvad bilen altid præsterer i praksis. Især motorvejskørsel og vinterkulde kan trække rækkevidden tydeligt ned.
Forbruget opgives normalt i kWh pr. 100 kilometer. Jo lavere tallet er, desto mere effektiv er bilen. En elbil med et forbrug på 15 kWh/100 km bruger altså mindre energi end en bil, der ligger på 22 kWh/100 km under sammenlignelige forhold.
Cw-værdien beskriver bilens luftmodstand. En lav værdi hjælper, men frontarealet betyder også meget for, hvor hårdt bilen skal arbejde for at skubbe luften væk. Og så er der rækkeviddeangst, som dækker over frygten for at løbe tør for strøm før næste opladning. Den er blevet mindre i takt med større batterier, bedre navigation og flere ladestandere.
Regenerering, varmepumpe og frunk
Regenerering, også kaldet rekuperation, betyder, at elmotoren arbejder som generator, når bilen sænker farten. Noget af bevægelsesenergien sendes tilbage til batteriet, og det reducerer samtidig slitagen på de almindelige bremser.
One-pedal-kørsel er næste skridt. Her bremser bilen så kraftigt via regenerering, når speederen slippes, at bremsepedalen kun bruges i færre situationer.
Varmepumpen er en vigtig detalje i mange elbiler. Den opvarmer kabinen mere effektivt end traditionel elektrisk modstandsvarme og kan især om vinteren være med til at spare rækkevidde.
Frunk er et andet ord, mange møder hurtigt. Det er ganske enkelt et ekstra bagagerum foran under motorhjelmen, ofte brugt til ladekabler og småting.
AC, DC og den reelle ladehastighed
kW står for kilowatt og beskriver effekt. Det handler altså om, hvor hurtigt energi kan flyttes. kWh beskriver derimod selve energimængden. De to størrelser bliver ofte blandet sammen, men de betyder ikke det samme.
AC er vekselstrøm og bruges typisk ved hjemmeladning og mange offentlige ladepunkter. Her er det bilens egen indbyggede lader, OBC eller On-Board Charger, der omdanner strømmen til den jævnstrøm, batteriet skal bruge. Mange elbiler kan tage 11 kW AC, mens enkelte kan klare 22 kW.
DC er jævnstrøm og bruges ved hurtig- og lynladning. Her sker konverteringen i selve ladestanderen, så strømmen kan sendes direkte til højvoltsbatteriet. Nogle moderne elbiler kan tage flere hundrede kilowatt, men spidseffekten fortæller ikke hele historien.
Derfor er 10-80 procent blevet et vigtigt sammenligningstal. Producenterne oplyser ofte, hvor mange minutter bilen bruger på at lade fra 10 til 80 procent under gode forhold. Ladekurven er mindst lige så vigtig. Den viser, hvordan ladeeffekten udvikler sig gennem opladningen. En bil, der holder høj effekt længe, kan være hurtigere på langtur end en bil med højere, men kortvarig top.
Batteriforvarmning spiller også en stor rolle. Når batteriet er bragt op på den rigtige temperatur før ankomst til en lynlader, kan bilen ofte tage markant mere effekt fra start.
Stik, faser og 800 volt
Type 2 er standardstikket til AC-opladning på de fleste moderne elbiler i Europa. CCS er den dominerende løsning til DC-hurtigladning. CHAdeMO er en ældre standard, som især findes på visse japanske modeller som den ældre Nissan Leaf, men CCS har overtaget langt det meste af markedet.
Faser har betydning ved AC-opladning. En bil med trefaset opladning kan normalt udnytte en 11 kW-hjemmelader bedre end en bil, der kun lader på én fase.
400 volt har længe været standard i elbiler, mens flere nyere modeller bruger arkitekturer omkring 800 volt. Den højere spænding kan gøre det lettere at overføre stor effekt med lavere strømstyrke. Men 800 volt er ikke i sig selv en garanti for ekstrem ladehastighed. Batterikemi, temperaturstyring, ladekurve og laderens kapacitet er stadig afgørende.
Hjemmeladning og offentlig opladning
En ladeboks er den faste løsning til opladning hjemme og er langt bedre egnet til daglig brug end en almindelig stikkontakt. Den skal installeres efter gældende regler.
Mormorlader er det uformelle navn for et kabel, der gør det muligt at lade fra en almindelig stikkontakt. Den kaldes også nødlader og er ikke tænkt som den normale løsning. Den er meget langsom og bør mest ses som en reserve.
Et ladepunkt er den enkelte forbindelse, hvor én bil kan lade. En ladestander kan have flere ladepunkter, mens en ladestation eller ladepark samler flere standere på samme sted.
Ladebrikker bruger ofte RFID til at identificere kunden, mens mange operatører også tilbyder start og betaling via app. Handshake er slang for den digitale kommunikation mellem bil og lader, før opladningen går i gang. Hvis den kommunikation fejler, starter opladningen ikke.
Ladestress er blevet et kendt ord blandt elbilister. Det dækker over usikkerheden om, hvorvidt næste lader virker eller er ledig. Bedre ladeparker og mere præcis information i bilernes navigation har dog gjort problemet mindre på mange ruter.
God ladestil handler blandt andet om at flytte bilen, når opladningen er færdig. Ladepladsen er til opladning, ikke almindelig parkering.
Når bilen bliver et batteri for andre
V2L betyder Vehicle-to-Load og gør det muligt at hente strøm fra bilen til eksternt udstyr som værktøj, computer eller campinggrej.
V2H betyder Vehicle-to-Home. Her kan strøm fra bilens batteri bruges i boligen, hvis både installation og ladeudstyr understøtter det.
V2G betyder Vehicle-to-Grid og går et skridt videre. Her kan bilen sende strøm tilbage til elnettet, når bil, lader, elsystem og aftale understøtter tovejsladning.
V2X bruges som fællesbetegnelse for flere former for tovejsenergi mellem bilen og omgivelserne. På sigt kan teknologien gøre parkerede elbiler til en aktiv del af energisystemet.
Forkortelserne der ofte forvirrer
BEV betyder Battery Electric Vehicle og er den præcise betegnelse for en ren elbil. EV bruges ofte bredere om elektrificerede køretøjer.
PHEV står for Plug-in Hybrid Electric Vehicle og dækker over en opladningshybrid med både elmotor, batteri og forbrændingsmotor. HEV er en traditionel hybrid, som ikke kan sættes i en ladestander, men som genvinder energi under kørsel. MHEV betyder mild hybrid, hvor elsystemet hjælper forbrændingsmotoren, men uden at bilen fungerer som egentlig elbil.
OTA står for Over the Air og betyder, at bilen kan modtage softwareopdateringer via internetforbindelse. Det gør det muligt at rette fejl eller ændre funktioner uden et klassisk værkstedsbesøg.
Supercharger er Teslas eget navn for mærkets netværk af hurtigladere. Mange af stationerne er i dag åbnet for andre bilmærker, hvis bil, stik og station passer sammen.
Elbilens ordforråd vokser stadig. Men når først begreberne er på plads, bliver både bilkøb, opladning og hverdagsbrug markant lettere at gennemskue.