En britisk bilejer er blevet sendt i fængsel efter at have opdigtet en spektakulær historie om en løbsk elbil, som ifølge efterforskningen aldrig havde tekniske fejl. Sagen har vakt stor opsigt i Storbritannien, fordi den falske forklaring udløste en massiv politiindsats og efterlod Jaguar med en regning på mere end 400 millioner kroner.
Det fremgår af oplysninger fra BBC og britisk politi i forbindelse med domsafsigelsen.
Manden kontaktede alarmcentralen og hævdede, at hans Jaguar-elbil accelererede ukontrolleret, og at han hverken kunne få den til at standse eller bremse. Meldingen blev taget dybt alvorligt, og politiet satte en omfattende redningsaktion i gang på motorvejen.
Ifølge sagen fortsatte bilen med hastigheder på op til 138 km/t i omkring 35 minutter. Undervejs ramte elbilen den forankørende politibil 31 gange, før køretøjet til sidst stoppede, da batteriet løb tør for strøm.
Det lød som et mareridtsscenarie for enhver bilproducent. Men den forklaring begyndte hurtigt at falde fra hinanden, da Jaguar Land Rover undersøgte bilen efter hændelsen.
Producentens tekniske gennemgang viste ifølge sagen, at bilen ikke havde nogen fejl, som kunne forklare den dramatiske kørsel. Det afgørende bevis kom fra bilens dataregistrering, den såkaldte sorte boks, som viste, at føreren aldrig trådte på bremsepedalen under hele forløbet.
Dermed blev grundlaget for mandens historie alvorligt svækket. Efterforskningen stoppede heller ikke dér. Politiet fandt også beskeder på mandens telefon, hvor han bad andre om råd til, hvordan han hurtigst muligt kunne komme af med bilen.
Efterforskerne tegnede samtidig et billede af en mand under økonomisk pres. Han var bagud med betalingerne på sit billån og havde forsøgt at optage nye lån. Ifølge sagen solgte han senere sin historie til ugeaviser for at skaffe penge.
Det gjorde sagen endnu mere belastende for ham, fordi den ikke alene handlede om en falsk anmeldelse, men også om et bevidst forsøg på at tjene på fortællingen bagefter.
For Jaguar fik sagen store konsekvenser. Den voldsomme medieomtale skabte tvivl om mærkets teknologi og sikkerhed, og ifølge bilmærkets egne tal måtte virksomheden bruge over 400 millioner kroner på oprydning og markedsføring for at begrænse skaden på sit image.
Beløbet siger noget om, hvor dyrt et troværdighedstab kan blive i bilbranchen, især når historien handler om en elbil og potentiel svigt i sikkerhedssystemerne. Den slags sager rammer direkte ind i den usikkerhed, mange forbrugere stadig kan have om ny teknologi.
Jaguar står i forvejen i en følsom periode. Det indisk ejede mærke har valgt en markant ny kurs, hvor fremtiden skal bygges på rene elbiler i den absolut dyre ende af markedet. Ambitionen er ikke længere at kæmpe mod traditionelle premium-mærker som Mercedes og BMW, men i stedet at bevæge sig op mod Bentley og Rolls-Royce.
Det er en strategi, der har delt vandene. Flere iagttagere har stillet spørgsmål ved, om Jaguar kan løfte sig ind i det eksklusive luksussegment alene med elbiler, der koster mindst 1 million kroner fra ny.
Samtidig har mærkets prototype Type 00 fået hård kritik for sit design. Modtagelsen har været så voldsom, at Jaguars designchef siden har forladt sin stilling, selv om der ifølge omtalen har været benægtelser af en direkte sammenhæng.
Sagen om den britiske bilejer kommer derfor på et tidspunkt, hvor Jaguar i forvejen kæmper med både identitet, strategi og offentlig opfattelse. Den falske historie om den løbske elbil blev ikke bare et juridisk problem for manden selv, men også en dyr og ubelejlig belastning for et bilmærke midt i en historisk omstilling.
Retssagen understreger samtidig, hvor afgørende moderne bildata er blevet i opklaringen af den type sager. Hvor en dramatisk forklaring tidligere kunne være svær at modbevise, kan bilens egne systemer i dag dokumentere præcist, hvad føreren gjorde – eller ikke gjorde – bag rattet.
Netop derfor endte sagen med at vende fuldstændig. Det, der begyndte som en fortælling om en farlig elbil, sluttede som en dom over en bilejer, hvis egen bil afslørede ham.