Fotovogne kan i sjældne tilfælde tage billeder af bilister, der slet ikke har kørt for stærkt. Det erkender den svenske myndighed Trafikverket nu efter spørgsmål om, hvordan fartkameraerne arbejder i praksis.
Ifølge Trafikverket skyldes det tekniske fejl, når et kamera blitzer uden reel fartoverskridelse. Myndigheden understreger samtidig, at det hører til undtagelserne, og at sagerne efterfølgende bliver kontrolleret, før en bøde kan ende hos bilisten.
Det er en opsigtsvækkende indrømmelse, fordi fotovogne og faste fartkameraer normalt bliver fremstillet som meget præcise værktøjer i trafikkontrollen. Men selv med teknik, kontrol og faste procedurer kan systemet altså fejle.
Teknisk fejl kan udløse blitz
Til det svenske medie Carup siger Angelika Knutsson fra Trafikverkets presseafdeling, at det er meget usædvanligt, men at tekniske fejl kan få kameraerne til at blinke, selv om ingen har kørt for hurtigt.
Det svenske system er dog bygget op, så billeder og bødeforlæg ikke sendes automatisk videre uden menneskelig kontrol. Ifølge Trafikverket sidder der politifolk og gennemgår materialet, før en eventuel bøde bliver udstedt.
Det er næppe tilfældigt. Netop fordi fartmåling og billeddokumentation kan være fejlbehæftet, arbejder svenskerne også med en lovbestemt sikkerhedsmargin.
Sverige har en klar buffer
I Sverige skal en sag droppes, hvis bilisten ikke har kørt mere end 6 km/t over hastighedsgrænsen. Det betyder i praksis, at mindre overskridelser ikke fører til bøde, selv om kameraet har registreret bilen.
Det står i kontrast til Danmark, hvor politiet arbejder med en måletolerance på 3 km/t eller 3 procent, afhængigt af hastigheden. Tolerancen bliver trukket fra den målte fart, før en sag bliver vurderet.
I en 50-zone betyder det, at en måling på 53 km/t ikke udløser en bøde. Men bliver du målt til 54 km/t, falder sagen anderledes ud. Efter fradrag af tolerancen står du tilbage med en registreret hastighed på 51 km/t, og så udløser det en fartbøde.
Danske fotovogne er også en stor forretning
Selv med tolerance og kontrol er fartkameraer en solid indtægtskilde. I Danmark er både ATK-vogne, faste fotofælder og laserkontroller blevet en fast del af statens økonomi, fordi fartbøder hvert år sender store beløb i statskassen.
Det ændrer ikke ved, at systemet bygger på tillid til, at målingerne er korrekte. Derfor er den svenske indrømmelse interessant, også set med danske øjne. For selv om fejl beskrives som sjældne, viser sagen, at et blitz ikke nødvendigvis er det samme som en reel fartforseelse.
For bilister er pointen enkel: Et kamera kan tage billedet, uden at du nødvendigvis har gjort noget forkert. Det afgørende er, hvad der står tilbage, når målingen er kontrolleret, og tolerancen er trukket fra.
Kilder
Tags
Tag: Fotovogne
Beskrivelse: Fotovogne dækker mobile fartkontroller, deres teknik, målinger, bøder, tolerance og betydning for bilister i Danmark og Norden.
Tag: Fartbøder
Beskrivelse: Fartbøder omfatter regler, satser, tolerancer, kontrolmetoder og konsekvenser for bilister, der overskrider hastighedsgrænserne på offentlige veje.
Tag: Trafiksikkerhed
Beskrivelse: Trafiksikkerhed handler om regler, kontrol, teknologi, adfærd og myndigheders indsats for at reducere ulykker og skabe tryggere veje.
Tag: Sverige
Beskrivelse: Sverige er relevant i bilstof om trafikregler, myndigheder, fartkontrol, bilmarked og udviklinger, der også kan interessere danske bilister.
Tag: Danmark
Beskrivelse: Danmark dækker danske trafikregler, bøder, myndigheder, bilmarked, afgifter og forhold, som direkte påvirker danske bilejere og bilister.
Kort beskrivelse
Svenske Trafikverket erkender, at fotovogne i sjældne tilfælde kan blitze bilister uden fartoverskridelse. Sagen sætter også fokus på forskellen mellem svensk og dansk tolerance.